Om kriseinfo.dk

Kriseinfo.dk er en myndighedsfælles internetportal, hvor du kan finde koordineret information fra danske myndigheder vedrørende kriser i Danmark. Til daglig indeholder portalen oplysninger om forskellige typer af kriser. Under en krise vil portalen blive opdateret med information om den aktuelle hændelse.

En central indgang til kriseinformationer 
Kriseinfo.dk samler relevante oplysninger fra de involverede myndigheder ved større kriser, ulykker eller katastrofer i Danmark. På kriseinfo.dk kan du derfor finde officiel kriseinformation fra danske myndigheder samlet på ét sted på nettet.

Sker der en større ulykke, katastrofe eller krise, kan borgere og presse derfor finde kriseinformation fra danske myndigheder på kriseinfo.dk uden på forhånd at have kendskab til, hvordan opgaverne og ansvaret er fordelt mellem myndighederne.

Oprettelsen af kriseinfo.dk ændrer ikke ved, at de enkelte myndigheder stadig har ansvaret for at informere befolkningen under kriser inden for deres egne områder.

Kriseinfo.dk til hverdag
Til hverdag kan du finde oplysninger på kriseinfo.dk, der vedrører forskellige typer af kriser. Denne information omfatter blandt andet beredskabets organisering, forebyggende initiativer og eksempler på kriseinformation. De konkrete kriseinformationer indeholder blandt andet råd om, hvordan du skal forholde dig før, under og efter forskellige typer af kriser.

Kriseinfo.dk ved kriser
I tilfælde af en større ulykke, katastrofe eller krise, der indtræffer i Danmark eller berører mange danskere, vil kriseinfo.dk blive opdateret med informationer fra danske myndigheder om den konkrete krise.

Kriseinfo.dk's redaktion
Til kriseinfo.dk er tilknyttet en redaktion, som har ansvaret for at opdatere og videreudvikle portalens indhold. Redaktionen er placeret i Beredskabsstyrelsen.

Udarbejdelse af tekster til kriseinfo.dk
Teksterne på kriseinfo.dk er blevet til i samarbejde mellem portalens redaktion og de enkelte sektoransvarlige myndigheder og organisationer.


 

Redigeret 16.06.2008

Kriser i udlandet

Kriser i udlandet, der berører danskere, håndteres af Udenrigsministeriet.
Udenrigsministeriet

Få RSS under kriser

Ved at tilmelde dig RSS under kriser får du automatisk besked, når kriseinfo.dk bliver opdateret med kriseinformation fra danske myndigheder.
Tilmeld dig RSS under kriser

Kriseinfo.dk - kriseinformation fra danske myndigheder