Storm og orkan

DMI varsler orkan, hvis der er udsigt til en vindhastighed på over 32 meter i sekundet.

Orkan sætter ind

Orkaner bliver ofte ledsaget af kraftigt og udbredt nedbør og stormflod. Orkaner forårsager ofte omfattende skader,og det kan være forbundet med direkte livsfare at færdes udendørs.

Varsler om storm, orkan og stormflod i Danmark

DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) udsender varsler for danske landområder om farligt vejr. Du kan få varslerne som sms på mobiltelefonen ved at tilmelde dig DMI's abonnementsservice.

Varslerne bliver udsendt op til 24 timer før, det farlige vejr ventes, og på den måde vil vejrfænomenet ofte have været omtalt i DMI's almindelige vejrudsigter, inden der udsendes et egentligt varsel.

Løgstør stod under vand efter den kraftige orkan i Danmark i 2005. Fotograf: Ole Kjær.

Hvornår varsler DMI

  • om orkan: Når vindhastigheden forventes at overskride 32 meter i sekundet ved de danske kyster
  • om storm: Når vindhastigheden forventes at overskride 24 meter i sekundet ved de danske kyster
  • om forhøjet vandstand ved den jyske vestkyst: Når der ventes vandstand over 2,4 meter i Vadehavet ved Esbjerg, Højer eller Rømø og/eller over 1,9 meter ved Thyborøn, Torsminde eller Hvide Sande
  • om forhøjet vandstand i de indre danske farvande og/eller Østersøen: Når der ventes vandstand over 1,25 meter i de indre danske farvande og/eller Østersøen, i Limfjorden og ved Skagerrak dog over 1,3 meter

Redigeret 23.04.2010

Orkanen i 1999

Fredag den 3. december 1999 blev Danmark ramt af den kraftigste orkan i det 20. århundrede. Under orkanen omkom 7 danskere, og 800 måtte søge lægehjælp.

Orkanen væltede ca. 3 mio. m3 nåletræ og 400.000 m3 løvtræ - svarende til tre års normal hugst.

Forsikringsselskaberne anslår, at orkanen ødelagde værdier for 13 mia. kr. Det gør den til Danmarks dyreste vejrhændelse.

Kriseinfo.dk - kriseinformation fra danske myndigheder