Danske vandværker har pligt til at informere forbrugerne om kvaliteten af drikkevandet. Du har derfor ret til at få udleveret tal for kvaliteten af vandet i dit lokalområde.
Denne information kan du få ved enten at ringe til dit lokale vandværk eller kigge på vandværkets hjemmeside
De fleste vandværker har ikke behov for supplerende rensning af drikkevandet, fordi det allerede er rent. Til gengæld kontrollerer de ofte vandets indhold af bakterier, fordi vandet kan blive påvirket i vandværkerne og ledningsnettet.
Vandværkerne har ansvaret for det drikkevand, de sender ud til forbrugerne.
Kommunerne fører tilsyn med, om vandværkerne følger reglerne og lever op til myndighedernes krav om rent drikkevand.
Alle kommuner i Danmark skal udarbejde beredskabsplaner, der beskriver, hvad der skal gøres, hvis en forurening opstår.
Planen skal indeholde retningslinjer for, hvordan forureningen kan stoppes, og hvordan borgerne får information og hjælp under krisen.
Længerevarende og alvorlige drikkevandsforureninger sker sjældent i Danmark. Når de sker, kan årsagerne være mange, så det tager ofte lang tid at finde kilden til forureningen.
Forurening af drikkevand skyldes altid én eller flere af følgende faktorer:
Drikkevandet i Danmark er generelt af meget høj kvalitet. Det bliver pumpet direkte op fra undergrunden og gennemgår kun en simpel behandling på et vandværk, hvor det bliver iltet og filtreret. Herefter kan du drikke det direkte.
Der må ikke være bakterier i dansk drikkevand, og der er opstillet strenge krav til, hvor mange pesticider og lignende stoffer, drikkevandet må indeholde. Vandet bliver derfor analyseret med jævne mellemrum.
Der bliver udtaget prøver fra boringer på det enkelte vandværk, i ledningsnettet og hos forbrugerne, hvor der tages direkte prøver fra vandhanen.
Redigeret 02.12.2009
Drikkevandsforureninger af større omfang i Danmark:
Køge 2007
Omkring 7000 borgere var uden vand i ca. 1 måned, og flere blev syge af diarré. En teknisk og menneskelig fejl på et rensningsanlæg medførte forurening af drikkevand med spildevand.
København 1998
Omkring 75.000 borgere blev anvist at koge vandet i 16 dage. Ingen blev konstateret syge pga forureningen. Due-ekskrementer forurenede vandet, fordi duerne havde adgang til vandbeholderen pga manglende beskyttelse.
Kriseinfo.dk - kriseinformation fra danske myndigheder