Større IT-nedbrud

Computere og internettet bliver hele tiden udfordret af hackerangreb og skadelig software, fx virusangreb. IT- og Telestyrelsen kan konstatere, at angrebene via internettet bliver mere og mere opfindsomme.

Konsekvenserne af et større IT-nedbrud

Et større IT-nedbrud kan have forskellige konsekvenser – afhængig af typen af nedbrud og afhængig af, hvor længe nedbruddet varer. 

Hvis der sker et større IT-nedbrud i Danmark, kan det lamme vigtige samfundsfunktioner.

Et omfattende hacker- eller virusangreb kan fx betyde, at computerne i en offentlig myndighed eller i en privat virksomhed i en periode ikke kan fungere. En anden konsekvens kan være, at du ikke længere kan benytte internetbaserede selvbetjeningsløsninger, din netbank eller din e-mail.

Kabler til computerserver. Fotograf: SFH.

Grænseoverskridende IT-sikkerhed

Danske IT-eksperter har i rapporten ”IT-sikkerhed på tværs af grænser” fra 2007 peget på, at danske myndigheder og virksomheder bør tage udfordringerne med it-sikkerhed alvorligt.

Jo mere vi gør os afhængige af internettet, desto større er de skadelige virkninger for samfundet, hvis vi pludselig ikke kan bruge det mere.

Du kan holde dig ajour med nyheder omkring it-sikkerhed på it-borger.dk/sikkerhed.

Redigeret 30.07.2009

Ansvarlig myndighed

IT- og Telestyrelsen

Fakta

I august 2003 oplevede verden det værste virusangreb indtil nu.

I Danmark blev mange virksomheder og institutioner bombarderet med beskeder med virus.

Det resulterede i ekstrem langsom elektronisk postgang og nedbrud. Flere private brugeres computere blev påvirket.

Kriseinfo.dk - kriseinformation fra danske myndigheder