Opstår der en krise i udlandet, som berører mange danskere, vil Udenrigsministeriet aktivere sit kriseberedskab. Dette indebærer bl.a. oprettelsen af en særlig krisehjemmeside på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Her vil Udenrigsministeriet løbende informere om den seneste udvikling i krisen.
Udenrigsministeriet kan iværksætte døgnbemanding af et særligt kriseopkaldscenter, hvor du fx kan henvende dig med spørgsmål om pårørende i kriseområdet.
Et særligt krisetelefonnummer vil blive offentliggjort på Udenrigsministeriets krisehjemmeside.
Herudover vil der altid være mulighed for at komme i kontakt med Udenrigsministeriet på telefon 33 92 00 00 eller på e-mail BBB@um.dk.
Hvis du oplever en krise, mens du er i udlandet, skal du rette dig efter de lokale myndigheders anvisninger.
Det er en god ide at forberede sig på eventuelle kriser før rejsen – læs hvordan på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Redigeret 06.05.2010
Kriseinfo.dk - kriseinformation fra danske myndigheder